Go to content

WLTP

  • For et bedre overblik over bilens emissioner og forbrug

Testmetoderne for forurenende stoffer fra bilen, emissioner og brændstofforbrug ændres. Det skyldes, at det gamle system, der går under navnet New European Driving Cycle (NEDC) og blev introduceret i 1980'erne, er blevet forældet. Det erstattes nu gradvist af Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure (WLTP). Det gamle system NEDC byggede på teoretisk kørsel, hvor den nye laboratorietest er konstrueret med henblik på at give et mere præcist overblik over brændstofforbrug, forurenende stoffer og CO2-emissioner i personbiler.

WLTP blev præsenteret som en global testcyklus på flere kontinenter for at gøre data mere sammenlignelige på globalt plan. Systemet udrulles gradvist i hele EU og andre regioner rundt om i verden. Fra og med september 2018 skal alle nye biler være certificerede i henhold til WLTP-standarden.

Hvad er forskellen på NEDC og WLTP?

  • Den nye WLTP-test sigter mod at tilvejebringe mere præcise, sammenlignelige bildata, som i højere grad afspejler realistiske kørselssituationer. Eksempelvis dækkede den gamle NEDC-standard kun tre kørselsscenarier (bykørsel, landevejskørsel og blandet kørsel), hvor WLTP-kørecyklussen er opdelt i fire dele med forskellige gennemsnitshastigheder: lav, mellem, høj og ekstra høj. Hver del indeholder forskellige kørefaser, standsninger, accelerations- og bremsefaser. Hvad angår en bestemt biltype bliver hver motorkonfiguration testet med WLTP for bilens letteste (mest økonomiske) og tungeste (mindst økonomiske) version. Testen tager også højde for, hvordan forskellige former for ekstraudstyr påvirker vægt og aerodynamik etc. Derfor er både testlængden og den overordnede varighed for proceduren blevet udvidet. Kombinationen af disse nye testmetoder skulle give et mere realistisk billede af bilens ydelse under kørslen. Det er dog stadig vigtigt at huske på, at testen bygger på laboratoriedata. WLTP kan ikke måle individuelle variabler såsom personlig kørestil, som også kan påvirke brændstofforbrug og emissioner.

eu-common-user-input-table
TESTBETINGELSER NEDC WLTP
Testvarighed 20 min. 30 min.
Testafstand Ca. 11 kilometer Ca. 23 kilometer
Tid, hvor bilen holder stille 25% 13%
Testfaser Bykørsel, landevejskørsel, (blandet kørsel) Lav, mellem, høj, ekstra høj, (blandet kørsel); (plus “by” for elbiler og biler med plug-in-hybridmotor.)
Hastighed Gennemsnit: 34 km/t
Maksimum: 121 km/t
Gennemsnit: 46,6 km/t
Maksimum: 131 km/t
Starttemperatur 20-30°C - kold motorstart 14-23°C - kold motorstart
Ekstraudstyr Tages der ikke højde for. CO2-værdier tager nu højde for vægten af ekstraudstyr såsom dæk og airconditionanlæg etc. samt dette ekstraudstyrs påvirkning af aerodynamik.

Hvis du købte en KIA i 2017, hvor værdierne er målt i henhold til det gamle NEDC-system, kan du opleve, at der for den samme biltype, som sendes på markedet på et senere tidspunkt med det nye WLTP, angives højere CO2-værdier. Dette skyldes det nye testsystems strengere og mere grundige opbygning. For at undgå forvirring vil biler, der sendes på markedet i overgangsperioden, stadig blive solgt med omregnede NEDC-tal, så data er mere sammenlignelige. Man skal ligeledes være opmærksom på, at testene ikke påvirker det faktiske brændstofforbrug, men de kan vise højere CO2-værdier på grund af strengere måling.

Øget CO2-værdier medfører højere forbrug og derved højere afgift. Biler testet efter WLTP med højere CO2-værdi kan derved blive pålagt højere afgifter end helt identiske biler, der er testet efter NEDC. Regeringen har dog i september 2018 vedtaget et lovforslag, der bestræber sig mod at neutralisere effekten af WLTP, så afgifterne i gennemsnit forbliver de samme, uagtet testmetoden. Læs mere her

Konventionelle benzin- og dieselmotorer vil blive målt efter de ovenfor beskrevne procedurer. Dog bliver plug-in-hybridbiler underkastet flere testforløb for at tage højde for forskellige opladningstilstande. Eksempelvis måler en test ydelsen med fuldt opladet batteri. Her gentages cyklussen, indtil batteriet er afladet. En afsluttende test måler data ved hjælp af den ydelse, der kun stammer fra forbrændingsmotoren og regenererende opbremsninger. De kombinerede tal udgør grundlaget for CO2-emissionsniveauerne.

Tidslinje for overgang til WLTP

  • Siden September
    2017
    Nye modeller testes i henhold til WLTP. Under denne overgangsperiode omregnes data til NEDC-værdier for at sikre bedre sammenligning med ældre modeller.
  • September
    2018
    Alle biler, som sælges i EU såvel som i Schweiz, Tyrkiet, Norge, Liechtenstein, Israel og Irland skal certificeres med WLTP. Der vil være en undtagelse for udgående biler, så et begrænset antal usolgte biler på lager, der er blevet godkendt i henhold til den gamle NEDC-test, kan sælges i endnu 1 år.
  • Januar
    2019
    Alle bilforhandlere viser kun testværdier i henhold til WLTP for alle deres nye modeller.
  • December
    2020
    Alle lande, som vedtager EU-lovgivningen for bilregistrering skal tilvejebringe WLTP-værdier for alle køretøjer.

En grønnere fremtid med WLTP – bedre overblik, enestående mulighed

  • På trods af, at den nye WLTP-test i starten angiver højere forureningsniveauer, er den også et kraftigt incitament til at køre mere effektivt. Hos KIA forpligter vi os til en grønnere fremtid. Som en del af vores 5-års plan øger vi vores udvalg af brændstofeffektive biler og udvikler konstant nye tiltag til grønnere kørsel. I 2015 præsenterede vi vores første fuldt elektriske bil, Soul EV, som blev fulgt af KIA Niro i 2016, der var vores første Hybrid CUV og den fuldt elektriske e-Niro, som kommer på markedet i løbet af 2019. I 2020 har vi øget vores modelrække af grønne biler markant. Læs mere om WLTP på www.wltp.dk

  • Læs mere om KIAs grønne modelrække:

KIAs guide til en grønnere kørsel

  • EcoDynamics - Intelligent tænkning

    Vores brændstofbesparende EcoDynamics-teknologi hjælper med til at spare op til 12% mere brændstof og reducere din CO2-udledning - Teknologien afbryder motoren, når bilen holder stille, og starter den igen, når du trykker på koblingen.

  • Gearskifteindikator

    Gearskifteindikatoren fortæller dig, hvornår det er tid at skifte gear, så du sparer brændstof og reducerer emissioner samt slitage.

  • Less is more

    Minimer brugen af aircondition, afdugningsfunktion etc. – ligesom tilfældet er for husholdningsartikler i dagligdagen forbruger de energi, som påvirker brændstofforbruget.

  • Intelligent standsning

    Undgå motortomgang. Afbryd motoren for at spare brændstof, hvis bilen holder stille i mere end 40 sekunder.

  • Dæk

    Oprethold et korrekt dæktryk: Tjek dækkene regelmæssigt. Dæk med for lavt dæktryk koster brændstof og påvirker køreegenskaberne, ligesom slitage øges.

  • Genbrug af din bil

    En af vores målsætninger er at bortskaffe miljøvenlige biler på en tilsvarende miljøvenlig måde. Derfor anvender vi Design for Recycling-retningslinjerne (DfR) og tilbyder et 'End-of-life’-genbrugsprogram.