Overvejer du elbil? Her er hvad du bør vide
At skifte til elbil er et stort skridt. Med en elbil får du en elektrificeret køreoplevelse, fremtidssikret teknologi og klare fordele på drifts- og vedligeholdelsesfronten. Vi guider dig gennem de vigtigste overvejelser, så du kan træffe det bedste valg for din hverdag.
1. Hvilken rækkevidde passer til dig?
Din hverdag er unik. Overvej dine daglige kørselsmønstre:
- Pendling: Kører du længere ture til arbejde, anbefaler vi en rækkevidde på minimum 350 km for at undgå bekymringer.
- Bykørsel: Til korte stræk er 200–300 km ofte rigeligt, da opladningsmuligheder ofte er tættere på i byområder.
- Weekendudflugter: Dan dig et overblik over ruten og ladestandere undervejs. Selv længere udflugter er en leg, når bare du ved, hvor du skal holde pause.
- Vi tilbyder modeller med op til 604 km WLTP på en enkelt opladning.
2. Opladningsmuligheder: Hjemme og på farten
Når du vælger en elbil, skal du også overveje den infrastruktur, der gør det muligt at lade bilen op. Der er flere muligheder, og mange udnytter alle tre i forskellige sammenhænge:
- Hjemmelader: Installer en vægmonteret ladeløsning, som typisk oplader fra 10–80 % på ca. 7–8 timer, afhængigt af bilens batteristørrelse. Ideelt til dig, der kan installere ladeboks og kører længere distancer dagligt.
- Hurtigopladning: På offentlige lynladere kan du oplade fra 10–80 % på ca. 30 minutter på tværs af mærker. Kias modeller kan lade endnu hurtigere. F.eks. lader en EV6 fra 10–80 % på ca. 18 minutter. Godt på weekendturen og for mange også tilstrækkeligt ved begrænset kørsel.
- Offentlige ladenetværk (Cityladere): Brug apps eller bilens navigation til at finde AC-ladestandere i byen. Disse standere er udbredte ved p-pladser, butikker og i bymidter og tilbyder typisk AC-opladning via Type 2. Selvom mange ladepunkter kan levere op til 22 kW, er 11 kW AC standard for langt de fleste elbiler. Lav lidt forudgående research på udbyder og ladetype – så er du altid klar, når du behøver at lade.
3. Økonomi: Drift, service og incitamenter
- Lavere driftsomkostninger: Færre bevægelige dele og mindre vedligehold – ingen olieskift og typisk lavere slid på bremser.
- Brændstofbesparelse: El er generelt billigere pr. kilometer end benzin og diesel, og opladning i hjemmet eller ved offentlige ladestandere kan gøres yderst økonomisk – især hvis du udnytter lave elpriser og eventuel afgiftsrefusion.
4. Teknologi og brugeroplevelse
- Øjeblikkeligt drejningsmoment: Glidende acceleration fra første tryk.
- Intelligente systemer: Adaptiv fartpilot, regenerativ opbremsning og app-styring til opladning og forvarmning.
- Over-the-air (OTA) opdateringer: Med udvalgte Kia-modeller kan visse systemer opdateres trådløst via internettet – uden værkstedsbesøg. Det betyder, at du i en periode automatisk kan få opdateringer, som forbedrer eller justerer bilens funktioner. OTA-opdateringer kan kræve betaling.
Sådan kommer du i gang
- Find den model, der matcher din hverdag: Udforsk vores elbilserie og se rækkevidde, opladning og udstyr på tværs af modeller.
- Vidste du? Kia EV6 blev kåret som Årets Bil i Europa 2022, og EV3 var Årets Bil i Danmark og Årets Bil i Verden 2025 – en anerkendelse af både design, rækkevidde og innovation.
- Vælg rækkevidde efter dine behov: Tænk over dine daglige ture og weekendkørsel – vores modeloversigt gør det nemt at finde en Kia, der passer til dit kørselsmønster.
- Book en prøvetur: Oplev bilen selv – mærk acceleration, komfort og teknologi. Brug prøveturen til at tjekke, om bilens størrelse passer til din hverdag: test parkering, siddekomfort og plads til familien eller barnevognen.
- Byg din egen Kia: Med vores konfigurator kan du sammensætte farve, udstyr og motorvariant – og se prisen med det samme.
Klar til at skifte til elbil?
Læs mere om vores modeller og tag første skridt mod førersædet i en prisvindende elbil fra Kia.
* Opladningstider og rækkevidde afhænger af model, batteritemperatur, ladeforhold, kørestil og vejr. WLTP-rækkevidde er målt under standardiserede testforhold.