Go to content

Electric menu

Oprydning – omstillingen til bæredygtig energi

  • Carousel gallery

  • Der har aldrig før været så stor fokus på klimaforandringer og bæredygtighed, og omstillingen fra fossile brændstoffer til elektricitet er unægteligt en god ting for vores planet. Men skeptikerne sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget renere det er at køre elbil, når meget af strømmen stadig kommer fra kul, olie eller gas.

    Man retter naturligvis opmærksomheden mod fremtiden og udsigten til ren, bæredygtig og vedvarende energi. I første halvdel af 2019 fik Europa mere strøm fra vedvarende energi end fra fossile brændstoffer for første gang. Faktisk havde 11 EU-lande allerede opfyldt deres målsætning for vedvarende energi ved udgangen af 1. kvartal 2019 (du kan læse mere om styrkelsen af vedvarende energi i Europa i en anden af vores artikler om elektrificering: ‘Will Electricity Ever Run Out?’).

  • Men hvilke energikilder udfylder tomrummet, mens vi gennemfører omstillingen fra de ikke-vedvarende ressourcer kul, olie og gas? Der er utroligt mange muligheder, og de har næsten alle oplevet hurtig vækst de seneste år.

    Men hvilke energikilder udfylder tomrummet, mens vi gennemfører omstillingen fra de ikke-vedvarende ressourcer kul, olie og gas? Der er utroligt mange muligheder, og de har næsten alle oplevet hurtig vækst de seneste år.

    I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige energikilder, og hvordan de bidrager til at ændre mønstret inden for elektricitet. Det er meget sandsynligt, at mange af disse energikilder i den nærmeste fremtid vil levere strøm til dit hjem og måske genoplade din næste bil.

UNDER JORDEN: GEOTERMISK ENERGI

  • Geotermisk energi – den naturlige varme under jordens overflade – kan bruges til at lave elektricitet eller endda opvarme bygninger direkte. Men evnen til at udnytte geotermisk energi er dog generelt begrænset til områder med større vulkansk eller tektonisk aktivitet.

    Denne geografiske kendsgerning er netop årsagen til, at Island, som spænder over de eurasiske og nordamerikanske tektoniske plader, er førende inden for anvendelsen af geotermisk energi. Med anvendelsen har Island omstillet sig fra at være et land, som var afhængigt af importeret kul til et land med en langt større andel af vedvarende energi. I dag står geotermisk energi for ca. 66% af Islands primære energi og 25% af strømforsyningen.

  • kia-clean-energy-friends-mountain-hiking-sunset

DER ER NOGET I LUFTEN: VINDKRAFT

  • En rapport, som blev offentliggjort i Nature viste, at den globale vindhastighed er øget markant siden 2010, hvilket får forskerne til at forudse, at den energi, som en enkelt vindmølle producerer, kan stige med 37%. Undersøgelsen bygger på 9.000 jordbaserede vejrstationer og indikerer, at vindenergi kan blive en vigtigere del af mange landes ambitioner om vedvarende energi.

    Når vinden drejer møllevingerne, producerer en generator strøm til elnettet. Land- og havvindmølleparker er mest fremtrædende, men husholdningssystemer eller systemer, der ikke er forbundet til elnettet, er også tilgængelige, så ejere af ejendomme kan bruge vindenergi til at forsyne et hjem eller et kontor.

    I henhold til en rapport fra World Economic Forum i 2019 dækkes 14% af Europas behov for elektricitet af vindenergi. Og blandt alle EU-landene er Danmark det land, hvor den største andel af elektriciteten (41%) kommer fra vindenergi, men der er allerede planer for at udbygge dette yderligere. Landet har planer om at bygge en kunstig ø omgivet af vindmølleparker, hvor der kan genereres strøm til op til 10 millioner husholdninger.

  • kia-clean-energy-girl-farm-solar-energy

KLART SOLSKIN: SOLENERGI

  • Solen er en af de største energikilder for menneskeheden.

    Mængden af solenergi, som rammer jordens overflade på 1 time, svarer til mere end jordens samlede energibehov på et helt år. Solen holder os ikke blot varme: Den har potentiale til at blive den perfekte vedvarende energikilde.

    Solcelleanlæg fungerer ved at absorbere fotoner fra solen og bruge dem til at adskille elektroner fra atomer. Disse elektroner flyder mellem positive og negative lag som i et batteri, hvor de danner et kredsløb, som producerer elektricitet.

    Tyskland har i nogen tid været i front, når det gælder solenergi. Allerede i 2014 producerede landet 38 gigawatt solenergi, hvilket på det tidspunkt svarede til ca. en femtedel af al den solenergi, der blev produceret på verdensplan. For at sætte det tal i perspektiv, kan det nævnes, at et stort atomkraftanlæg producerer ca. 1 gigawatt strøm om året. På nogle tidspunkter har Tyskland hentet 50% af landets energibehov alene med solenergi.

  • kia-clean-energy-girls-friends-ocean-water

VANDETS BEVÆGELSE: VANDKRAFT

  • Udnyttelsen af vandkraft spiller også en stadigt større rolle i produktionen af elektricitet. Når vand flyder ud af et reservoir og gennem turbinerne i en dæmning eller en barriere, er der stort potentiale for at producere elektricitet. Denne energiform er ofte mere pålidelig end sol- eller vindenergi, og man er ikke lige så afhængig af vejret.

    Vandenergi gør det også muligt at lagre den producerede elektricitet til senere brug.

    En markant andel af Europas vedvarende energi kommer fra vandkraft. I 2018 genererede vandkraft ca. 643 terawatttimer (TWh), svarende til ca. 17% af den totale elproduktion. Norge er førende i Europa inden for vandkraft, men andre lande følger tæt efter. Tyrkiet øgede sin vandkraftkapacitet mest i 2018 og cementerede dermed sin andenplads, mens Østrig, Island og Italien udgør resten af top 5 blandt producenterne af vandenergi.

  • kia-clean-energy-water-sport-kayaking-waves

FRA BØLGERNE: TIDEVANDSENERGI

  • Tidevandsenergi er en anden form for vandkraft, hvor turbinegeneratorer drives af tidevandet to gange om dagen. Det er ikke en konstant energikilde, men den er lige så regelmæssig som tidevandet selv.

    I Sydkorea åbnede Sihwa Lake Tidal Power Station i august 2011, og kraftværket er stadig det største af sin slags i dag. Men Europa er ikke langt efter, og i 2021 får regionen sin egen store producent af tidevandsenergi i form af MeyGen-tidevandsenergiprojektet ved Skotlands nordlige kyst.

  • kia-clean-energy-friends-mountain-hiking-nature

ANDRE VEDVARENDE ENERGIKILDER

  • Omstillingen til vedvarende energikilder accelererer.

    BP’s årlige energirapport forudser en hastig global vækst for bæredygtige energiformer på vejen væk fra olie, gas og kul. Den forudser, at vedvarende energi vil være den primære energikilde på verdensplan inden 2040 – en hurtigere omstilling til nye energikilder end nogensinde før i historien.

    Og Europa indtager en central rolle i den omstilling. World Economic Forum rapporterer, at de vedvarende energikilder udgjorde 95% af alle nye energiproduktionsfaciliteter i EU i 2018, mens investeringerne i vedvarende energi steg med 20% i forhold til året før til 26,7 milliarder euro (30,26 milliarder dollars). Med en lang kystlinje og muligheden for at høste offshore-vindenergi er det ingen overraskelse, at vindenergien står for den største del af de samlede investeringer i ren energi med en andel på hele 63% af de samlede investeringer.

  • Det Internationale Energi Agentur (IEA) forudser, at Danmark i 2022 vil være førende i verden inden for produktion af vedvarende energi, hvor 69 % af landets energiproduktion forventes at komme fra vedvarende energikilder.

    Resten af verden er også ved at få øjnene op for at udnytte naturens energiressourcer. I næsten alle lande kigger man på mulighederne for at høste energi fra landenes natur. I de mere solrige områder installeres store solcelleanlæg, og i de områder, hvor forholdene tillader det, fokuseres der mere på geotermisk energi, vandkraft og vindenergi.

    Hvor fremtiden for bilerne er elektrificeret, er fremtidens energiproduktion bæredygtig og vedvarende. Og med den forventede reduktion af udstødningsemissioner er det dejligt at høre om arbejdet med også at gøre den originale energikilde så ren som muligt.

KØR MERE BRÆNDSTOFØKONOMISK

Vi guider til, hvordan du kan køre mere økonomisk og komme længst – uanset om det er på literen, batteriet eller en blanding.

Plug-in hybrid
PLUG-IN HYBRID
VS. HYBRID
Læs mere her
KIA testen
TEST DIG SELV:
HVILKEN BILTYPE ER DU?
TAG TESTEN HER