Go to content

SPØRGSMÅL & SVAR

  • Ubegrænset ansvarsfølelse

Kørsel

  • Hvordan føles det at køre i en plug-in-hybrid?

    Det er lige så nemt at køre i en hybridbil som at køre i en konventionel bil med forbrændingsmotor og automatisk gearkasse. Ved prioriteret eldrift anvendes elmotoren primært, og det resulterer i en afslappet og støjsvag køreoplevelse. Takket være elmotorens højere drejningsmoment straks fra igangsætning opleves en plug-in-hybrid som hurtigere og mere kvik. Instrumenteringen viser på en tydelig og let forståelig måde samspillet mellem elmotoren og forbrændingsmotoren. En plug-in-hybrid skal opleves for at forstå fordelene ved den – Du er velkommen til en prøvetur hos din nærmeste KIA forhandler!

  • Kan jeg køre udelukkende på el?

    Ja. I eldrift kan du køre op til 58 km (Niro) eller op til 62 km (Optima SW) på ren el. Det betyder, at mange kan klare den daglige bilkørsel i ren eldrift. Under nogle omstændigheder kan benzinmotoren også startes, selvom eldrift er valgt, hvis man fx skal opvarme eller afkøle kabinen. Det sker automatisk med henblik på at optimere bilens rækkevidde og samtidigt oplade højspændingsbatteriet. Hvis man vil undgå, at benzinmotoren startes for at opvarme/afkøle kabinen, kan man slukke for klimaanlægget, når bilen er indstillet til eldrift.

  • Hvilke faktorer påvirker rækkevidden i eldrift?

    Rækkevidden i eldrift påvirkes først og fremmest af førerens kørestil. Vores biler er udstyret med en intelligent funktion, hvor man kan lære en kørestil, som kan spare energi, ligesom man kan sammenligne sit ”Eco-level” med tidligere køreture. Det hjælper førerne med at maksimere rækkevidden i eldrift. Rækkevidden påvirkes også af, hvor meget bilens klimaanlæg anvendes. Jo mere energi, der går til klimaanlægget, jo mere strøm bruges der. Men også her tilbyder KIA smarte funktioner som fx en indstilling, som prioriterer aircondition til føreren. Det er en smart måde at spare strøm på.

  • Hvordan kan jeg som fører påvirke brændstofforbruget?

    Rækkevidden i eldrift påvirkes først og fremmest af førerens kørestil. Ved hjælp af intelligente funktioner kan man lære en kørestil, som kan spare energi, ligesom man kan sammenligne sit ”Eco-level” med tidligere køreture. Det hjælper førerne med at maksimere rækkevidden i eldrift. Rækkevidden påvirkes også af, hvor meget bilens klimaanlæg anvendes. Jo mere energi, der går til klima- og varmeanlægget, jo mere strøm bruges der fra batteriet. Men også her tilbyder KIA smarte funktioner som fx en indstilling, som prioriterer aircondition til føreren. Det er en smart måde at spare strøm på, hvis man kører meget alene i bilen. Ved at deaktivere klimaanlægget kan man køre i ren eldrift.

  • Hvad er den totale rækkevidde for KIAs plug-in-hybridbiler?

    Med KIAs plug-in-hybridbiler kan du køre længere i ren eldrift end i nogen anden bil i de pågældende segmenter. KIA Optima Sportswagon Plug-In Hybrid har en samlet rækkevidde for både el- og benzinmotor på hele 1.120 km.

  • Hvor høj hastighed kan jeg køre med i ren eldrift?

    Du kan køre op til 120 km/t i ren eldrift i en KIA Optima Sportswagon Plug-in Hybrid. Dog kan forbrændingsmotoren blive tilkoblet, hvis du accelererer kraftigt.

  • Hvad indebærer prioriteret eldrift?

    Prioriteret eldrift indebærer, at bilen er forudindstillet til eldrift, og funktionen fungerer helt op til en hastighed på 120 km/t. Under nogle omstændigheder kan benzinmotoren også startes, selvom eldrift er valgt, hvis man fx skal opvarme eller afkøle kabinen. Det sker automatisk med henblik på at optimere bilens rækkevidde og samtidigt oplade højspændingsbatteriet. Hvis man vil undgå, at benzinmotoren startes for at opvarme/afkøle kabinen, kan man slukke for klimaanlægget, når bilen er indstillet til eldrift.

  • Hvad sker der, hvis bilen løber tør for strøm?

    Ved almindelig kørsel skifter bilen selv umærkeligt mellem el- og forbrændingsmotor eller en kombination af begge. Når batteriet er ved at være afladet, eller hvis man manuelt skifter til HEV-indstilling, tilkobles forbrændingsmotoren.

  • Hvordan frembringes varme til kabinen?

    Varmen frembringes af benzinmotorens opvarmning, hvorfra varmeenergien overføres til kabinens varmeelement via den opvarmede kølevæske. Det er blandt andet derfor, at benzinmotoren nogle gange startes automatisk, selv om batteriet er fuldt opladet, og eldrift er valgt. For at supplere varmestrømmen til kabinen er der monteret et såkaldt PTC-element, som genererer ekstra varme fra den tilførte energi.

  • Hvordan påvirkes bagagerummet af batteriet?

    Batteriet er placeret under bagagerumsbunden, så bagagerummet kun påvirkes i ubetydelig grad. KIA Optima Sportswagon Plug-In Hybrid har fx kun 56 l mindre bagagerumskapacitet end Optima Sportswagon (ikke-plug-in hybrid) på trods af den høje batterikapacitet.

Bemærk

    (1) Opladning via ladeboks eller alm. stikkontakt.

    Forinden installation og opladning derhjemme både via ladeboks og stikkontakt, bedes du rådføre dig med en autoriseret el-installatør om boligens el-installation, især i ældre huse med gamle installationer, da det kræver en stor konstant ladestyrke i modsætning til mange andre installationer. KIA anbefaler CLEVERs fastmonterede ladeboks for korrekt og kontinuerlig drift.

    (2) KIA's 7 års/150.000 km fabriksgaranti

    Gælder i alle EU-lande (plus Norge, Schweiz, Island og Gibraltar) i henhold til lokale vilkår og betingelser.

  • (3) Lithium-Ion Polymer (EV-batteri) kapacitetsgaranti

    Kapaciteten af Lithium-Ion Polymer Batteriet (EV-batteriet)er dækket i 84 måneder eller 150.000 km fra ibrugtagningsdatoen, alt efter hvad der måtte indtræffe først. Garantien gælder såfremt kapaciteten på batteriet falder under 70% af batteriets oprindelige kapacitet, vil batteriet blive repareret eller udskiftet således, at kapaciteten efter reparation/udskiftning er i mellem 70% og 100% af det oprindelige batteriets kapacitet.