Go to content

Car Special A/S Ishøj

  1. Home
  2. Købsguide
  3. Kia Forsikring

Kia Forsikring

OBS! Tilbuddet gælder ikke eksisterende Gjensidige kunder.

Kia Forsikring


Vi har teamet op med nordens fjerde største skadesforsikringsselskab, Gjensidige, for at skabe den bedste bilforsikring til dig og din Kia. Med Kia Forsikring får du en bilforsikring med gode priser og særlige fordele; du får bl.a. ansvar- og kaskodækning, ubegrænsede kilometer, attraktive tilvalgsdækninger og meget mere.

Beregn din forsikringspris

Brug vores forsikringsberegner for at beregne din forsikringspris.

Forsikringsprisen er vejledende og tager ikke forbehold for ekstra tilvalgsdækninger. Se tilvalg til din Kia bilforsiking her eller få et samlet overblik over alle priser, dækninger og tilvalg til Kia Forsikring i prisarket her.

Vælg hvilken model du ønsker at beregne en forsikringspris for.

Kia Forsikring er en forsikring for alle


Kia Forsikring kan købes af alle, der køber en fabriksny eller op til 5 år gammel Kia uanset alder, bopæl m.m.. Præmiens størrelse afhænger dog af din alder. Få dig et hurtigt overblik over Kia Forsikring priser, dækninger og tilvalg i prisarket.

Sådan dækker Kia Forsikring:

• Ansvar- og kaskodækning
• Ubegrænsede kilometer
• Reparation på et autoriseret Kia værksted
• Lånebil fra værksted ifm. skadereparation
• Attraktive tilvalgsdækninger

  • Spar 10%, når du samler dine forsikringer. Rabatten gælder hvis du samler mindst 3 forskellige af følgende forsikringer: bil-, ulykke-, indbo-, hus-, ejerskifte- eller fritidshusforsikring.

Fordele med Kia Forsikring

  • Lav pris

    Altid en lav pris og hverken pris eller selvrisiko stiger efter 1. skade.(1)

  • Uanset skadehistorik

    Ingen krav om dokumentation af tidligere skadehistorik.

  • Fri kilometer

    Din pris er fast, uanset hvor mange kilometer du kører om året.

  • Samme pris uanset bopæl

    Din pris er den samme uanset hvor i landet du bor.

  • Lav selvrisiko

    Selvrisiko på kun 5.000 kr.
    for kunder over 21 år.

  • Lånebil ved skade

    Skulle du være uheldig, stiller vi en lånebil til rådighed.

  • Gratis stenslagsrep.

    Stenslag på forruden repareres gratis på autoriseret værksted.(2)

  • 10% i samlerabat

    Få 10% i rabat, ved at samle mindst 3 forsikringer.(3)

  • Reparation

    Reparation af din Kia på et autoriseret Kia værksted ved en forsikringsskade.

  • Originale reservedele

    Der bruges originale reservedele ved reparation indtil bilen er 7 år.

  • El-pakke

    El-pakke inkl. 0 kr. i selvrisiko.(4)

  • 0 kr. selvrisiko

    0 kr. selvrisiko på ansvarsskader.(5)

Alle priser er inklusive afgifter og gebyr, gældende pr. 1. marts 2022.
(1) To skader eller flere, inden for en periode på 3 år, kan betyde at prisen stiger.
(2) Hvis ruden ikke kan repareres, men skal skiftes, så gælder de alm. vilkår. Uddybende forklaringer og alm. vilkår findes på www.gjensidige.dk/kia
(3) Spar 10%, når du samler dine forsikringer. Rabatten gælder hvis du samler mindst 3 forskellige af følgende forsikringer: bil-, ulykke-, indbo-, hus-, ejerskifte- eller fritidshusforsikring.
(4) Dækker skader på bilens ladekabel samt skader på bilens batteri som følge af en kortslutning, fejlopladning fra en typegodkendt ladestander eller fejltilslutning til en typegodkendt ladestander. Dækker også skade på bilens batteri af anden pludselig skadeårsag.
(5) På udvalgte skader: Tyveri, nedstyrtende genstande, glasskader på lygter og ruder samt seriehærværk og brand.

Sådan dækker Kia Forsikring

Bilforsikring med kasko dækker

Kaskoforsikringen dækker de skader, din bil har fået, fx som følge af sammenstød, påkørsel og eneuheld. Du får også dækket tyveri af bilens dele og ekstraudstyr og transport til nærmeste værksted efter en dækningsberettiget skade.

Har du en elbil eller plugin-hybrid bil og der sker skade på batteriet i forbindelse med en dækningsberettiget skade er det omfattet ligesom resten af bilens komponenter.

Forsikringen indeholder gratis reparation af stenslag på din forrude. Skal hele ruden udskiftes gælder den selvrisiko du har valgt.

I forbindelse med en forsikringsskade vil du få din bil repareret på et autoriseret Kia værksted. Vi samarbejder med Kia værksteder i hele landet. Får du din bil repareret på et Kia værksted får du lånebil fra værksted.

Bliver din bil stjålet eller totalskadet vil du få en lånebil stillet til rådighed i op til 30 dage, hvis du har en købt tilvalgsdækningen Lånebil Plus.

Har du kasko på din bilforsikring, giver det røde kort dig mulighed for assistance i udlandet ved færdselsuheld eller driftsstop.

Vi anbefaler, at du printer kortet ud eller downloader det på din mobil. Det røde kort sikrer, at du har dine forsikringsoplysninger og nummeret til SOS International lige ved hånden.

Download Rødt Kort-appen til Android og iPhone

Retshjælp til bilforsikring dækker udgifter til fx advokatbistand, hvis du kommer ud for en privat tvist (uenighed) og har brug for juridisk hjælp.

Eksempel på, hvordan du kan være dækket:
Du bliver involveret i et trafikuheld, hvor du som fører af bilen bliver påkørt og kommer til skade. Efterfølgende opstår der uenighed om, hvorvidt din ulykkesforsikring eller modpartens ansvarsforsikring skal dække ulykken. Her vil retshjælpsforsikringen dække dine udgifter til fx advokat og retssagsomkostninger.

Download Rødt Kort-appen til Android og iPhone

Tilvalg til bilforsikring

Med Glas Plus får du fjernet eller nedsat selvrisikoen ved udskiftning af glas på bilen.

Dækningen dækker udskiftning af glas på bilen, fx sidespejle og lygter. Ved udskiftning af forruden gælder dog en selvrisiko på 1.000 kr. Ved andre glasskader slipper du for at betale selvrisiko.

Eksempel på, hvordan Glas Plus dækker:
Får du et stenslag på forruden kan du få dette udbedret uden beregning. Skal hele forruden derimod udskiftes gælder en selvrisiko på kun 1.000 kr. og ikke den selvrisiko som du har valgt til din bilforsikring.

Dækker skader sket ved brand, eksplosion, lynnedslag, tyveri, røveri, nedstyrtende genstande eller påkørsel af dyr, uden opkrævning af selvrisiko eller bonustab.

Hvis fører af bil kommer til skade uden modpart (solouheld). Behandlingsudgifter, varigt mén, erhvervsevnetab, svie/smerte, tabt arbejdsfortjeneste og forsørgertab.

Ekstraudstyr er omfattet af kaskodækningen med op til 20.000 kr. Med udvidet ekstraudstyr er du dækket op til 58.923 kr.

Med Gjensidige Vejhjælp til din bilforsikring har du en døgnbemandet vagtcentral, som står til rådighed 365 dage om året.

Du er sikret hurtig assistance, og vi hjælper inden for 45 min. i gennemsnit. Med dækningen får du bl.a. følgende dækninger i Danmark og hele Europa:

• Starthjælp
• Bugsering af din bil til værksted
• Fritrækning
• Hjulskifte ved punktering
• Nødopladning hvis du løber tør for strøm

Eksempel på, hvordan Vejhjælp dækker:
Det er koldt og dit bilbatteri virker ikke. Vi kommer ud og giver starthjælp, og du skal ikke betale noget.

Læs mere om Gjensidige Vejhjælp

Har du hjemmeboende børn eller børnebørn, som låner din bil en gang imellem, er denne dækning måske relevant for dig.

Med Ung Fører kan dit barn eller barnebarn optjene anciennitet gennem din bilforsikring, hvis bilen er forsikret hos os. Samtidig skal du ikke betale en forhøjet selvrisiko, hvis der sker en skade, når dit barn eller barnebarn låner din bil.

For at være Ung Fører skal barnet:
• Være mellem 17 år og 26 år
• Bo hjemme
• Ikke tidligere have haft egen bil

Eksempel på, hvordan Ung Fører dækker: Dit barn på 18 år låner bilen og kører i grøften pga. glat vej. Dit barn er ok, men bilen er totalskadet. Du betaler blot din almindelige selvrisiko og ikke forhøjet selvrisiko pga. ung fører-dækningen.

Læs mere om bilforsikring til unge

Hør mere om Kia Forsikring hos din Kia forhandler

Privatleasing – forsikring med attraktiv afleveringsdækning


Når du privatleaser en bil hos Kia kan du blive ekstra godt dækket ind med Kia Forsikring inklusive Leasing Basis afleveringsdækning til blot 408 kr. årligt. Det betyder, at du, udover den normale ansvar-og kaskodækning, får større tryghed både i leasingperioden og ved aflevering af bilen efter endt leasingperiode.

Afleveringsdækning:

Dækker skader op til en samlet værdi af 25.000 kr. Dækningen omfatter maks. 5 skader á maks. 5.000 kr. pr. stk., som er dækket af bilens kaskoforsikring. Samlet selvrisiko er 5.000 kr.

Refusion af førstegangsydelsen:

Dækker ved totalskade eller tyveri, dog maks. 9.995 kr. første år, 5.995 kr. andet år og 3.995 kr. tredje år.

Vilkårene i hovedtræk

Kia forsikringsvilkår pr. 1. marts 2022

  • Forsikringen er gældende for alle fabriksnye samt brugte Kia-biler op til 5 år, købt via en autoriseret Kia-forhandler (personbil og van privat, ikke erhverv).

    Præmien opkræves via Gjensidige Forsikring én gang årligt, eller månedligt. Selvrisiko er kun 5.000 kr. pr. skade for kunder over 21 år. Hvis du låner bilen ud til en der er under 25 år, er der dobbelt selvrisiko.

    For fabriksnye biler kan der opnås nyværdierstatning i op til 12 måneder fra bilens erhvervelse fra Kia-forhandleren. For demo biler, kan der dog opnås nyværdierstatning i op til hele 16 måneder fra bilens indregistrering, dog maksimalt 12 måneder fra bilen er erhvervet fra Kia-forhandler. Der ydes ikke nyværdi erstatning for andre brugte biler.

Vil du vide mere?

  • Har du spørsgmål til Kia Forsikring, er du velkommen til at kontakte Gjensidige på tlf.nr.: 88 18 66 03

    Du har også mulighed for at skrive til os på kia@gjensidige.dk

  • Priser & dækninger

    Hent prisarket og få et samlet overblik over alle priser, dækninger og tilvalg til Kia Forsikring på din Kia-bil.

  • Forsikringsvilkår

    Bliv klogere på detaljerne for Kia Forsikring. I betingelserne kan du læse om hvad Kia Forsikring dækker.