Go to content

KONCEPTBILEN KIA GT4 STINGER

  • KIA GT4 Stinger

    Fuldendt køreglæde

    GT4 Stinger er KIAs mest aggressive konceptbil nogensinde – en maskine for virkelige entusiaster. Med tanke på de glade dage med rendyrkede sportsvogne, der var til at betale, gik KIAs amerikanske designteam til opgaven med at designe GT4 Stinger med tanke på vægtreducering, funktionalitet og total køreglæde. Konceptbilen går uden om den luksusindpakning, der normalt kendetegner grand touring-biler, og er i stedet koncentreret omkring den elementære køreoplevelse ved at være ét med bilen.

  • KIA GT4 Stinger
  • KIA GT4 Stinger

    Vilde kræfter under motorhjelmen

    GT4 Stinger er en autentisk 2+2-sportsvogn, som får folk til at vende sig på gaden, og som også føler sig helt hjemme på racerbanen. Under motorhjelmen ligger en tunet version af KIAs gennemprøvede 2,0-liters 4-cylindrede turbomotor med direkte indsprøjtning (T-GDI), som leverer en ydelse på hæsblæsende 315 hk. Kraften overføres til vejen via en 6-trins manuel gearkasse med tætliggende udvekslingstrin, som leder trækkraften videre til baghjulene, der er forsynet med Pirelli P-Zero-performance-dæk i størrelsen 275/35R-20 med særligt godt vejgreb i sving. Det resulterer i den enestående køreoplevelse, som er hjertet i denne konceptbil fra KIA.

  • Menacing poise & performance.

    Faretruende udseende & præstationer

    Som udtryk for konceptbilens dynamiske hensigter suppleres GT4 Stingers skulpturelle karrosseri i farven ”Ignition Yellow” af en undervogn med uafhængigt hjulophæng med dobbelte wishbones, en frontspoiler i kulfiber, som giver ekstra stor downforce, samt ventilerede bremser foran. Bilen vejer i alt blot 1.304 kg, og vægtfordelingen er nærmest perfekt med 52 % foran og 48 % bagtil. Desuden sørger todelte 15"" tværborede skiver og bremsekalibre med fire stempler for en fremragende bremseevne. GT4 Stinger har også et styretøj med høj udveksling, som giver direkte feedback og enestående kontrol.

  • KIA GT4 Stinger

    Enkelthed i designet

    KIAs iøjnefaldende designsprog bevæger sig her i en dristig ny retning – startende med den seneste udgave af signaturkølergrillen, der ligger blot nogle få tommer over vejen. Indfatningen er i skinnende hvid og flankeret af lodrette LED-forlygter. Silhuetten er enkel, men kraftfuld med et rudedesign, der giver en aggressiv sideprofil på linje med den ikoniske KIA Soul. Bagtil er karrosseriet bredere for at kunne overdække over de store dæk af typen Pirelli 275, og LED-baglygterne oplyser indefra de udvendige dele af et sort panel placeret lige over kofangerens åbninger til de dobbelte afgangsrør.

  • KIA GT4 Stinger

    Kabinen.

    Kabinen i GT4 Stinger har et målbevidst design og en praktisk indretning. Foran føreren er der et tykt rat med flad bund og et LED-belyst instrumentpanel med stor omdrejningstæller og gearindikator. På baggrund af motorsportstemaet og med inspiration fra fortidens sports- og racerbiler er de indvendige dørhåndtag erstattet af stropper med røde syninger. For at afspejle bilens fokus på rendyrket, uspoleret køreglæde er GT4 Stinger ikke udstyret med et audiosystem. Det erstattes af lyden fra bilens udstødningssystem, der vil være musik i ørerne på bilentusiaster over hele verden.

Galleri