brændselscelle bil

Den miljøvenlige bil

1. Hybridbilen

Efter lang tids research lykkedes det i 2002 Kia Motors at udvikle en parallel type hybridbil. Hybridsystemet gør brug af en elektrisk motor, som aflaster forbrændingsmotoren under acceleration, og som optager kinetisk energi som strøm, når bilen decelererer. På den måde kræver det mindre energi at drive bilen.

Når bilen midlertidigt holder stille, slukker forbrændingsmotoren, og elmotoren bruges, når bilen skal sætte i gang igen. Det giver en blødere kørsel, og bilen bruger ikke brændstof på tomgang. I oktober 2004 præsenterede Kia flere hybridbiler ved en ceremoni for udviklingen af futuristiske biler. Det blev en milesten i udviklingen af realiserbare fremtidsbiler hos Kia Motors. Vi leverer Kia Pride og Hyundai Motors Verna hybridbiler til offentlige institutioner. I alt leverede vi 350 og 380 hybridbiler til offentlige institutioner i 2005 og 2006. Og vi forventer, at tallet stiger.

2. Brændselscellebilen

Kia stræber til stadighed efter at udvikle brændselscellebiler gennem udviklingsprojekter med elektriske biler. Kia Motors har for nyligt opnået et bemærkelsesværdigt fremskridt i udviklingen af brændselscellebiler. Kia deltager også i udviklingen af forureningsfrie biler ved fuld anvendelse af rene brændstoffer, og brændstoføkonomien forbedres ved hjælp af maksimering af termisk effektivitet.

Vi blev det 6. medlem af Californiens Brændselscelle Partnerskab (CaFCR) i juni 2000, hvor vi deltager i udviklingen af teknologistandarder, som kan gøre brændselscelledrevne elbiler kommercielt tilgængelige. Kia Motors var den første koreanske bilproducent, som formåede at udvikle en metanoldrevet brændselscellebil i september 2000.

2. generation af Kia Sportage som brintdrevet brændselscellebil blev præsenteret på Paris Motor Show i september 2004. Bilen drives af et brændselscellesystem, som også fungerer i frostvejr. Denne 2. generations-Sportage er udstyret med et 80 kW-brændselscellesystem og et 20 kW-lithium-ion-polymerbatteri.

Kia Motors har også overvundet den største udfordring af alle, når det drejer sig om at udbrede brændselscellebilen: at bilen kan starte og køre i frostvejr, hvor vandet i brændselscellesystemet fryser til is. For at opnå en rækkevidde på 300 km har Kia monteret en 350 bar højtrykstank til brint.

3. Biobrændstofbilen

Biobrændstof har fået stor opmærksomhed globalt som alternativt brændstof. Adskillige lande, bla. USA, Tyskland, Frankrig, Japan, Kina og Brasilien, har afsløret nye biobrændstofpolitikker. Korea er allerede begyndt at indføre Biodiesel 5 i markedet (BD5-indhold 5%). Der er igangværende undersøgelser af fremtidsmulighederne for bioethanol. Men biobrændstof forringes let, når det udsættes for luft eller mikrober. Det får også gummi og metal til at mørne eller tære, og det giver forringet ydelse om vinteren. Endvidere er NOx-emissionsniveauet højere end ved de eksisterende fossile brændstoffer. Kia Motors er i fuld gang med at implementere BD5 i biler, da vi har testet biobrændstoffets ydelse under faktiske forhold over en lang periode.

Dette sker i samarbejde med det koreanske statsejede Energiteknologiske Researchcenter. Vi er nu på vej til at udvikle materialer og dele, som kan tilpasse motoren til brug af Biodiesel 5. Vi har endvidere fuldført udviklingen af en benzin med 10 procent ethanol, som kan bruges i eksisterende benzindrevne biler. Vi er også i færd med at udvikle biler med fleksibelt brændstofkrav (FFV), som kan køre på brændstof med ethanol eller andre brændstoffer med tilsætning af biobrændstof i specifikke blandingsforhold.

4. Vælg en Picanto - hvis du vil have en miljøvenlig bil

Den Nye Picanto nøjes med kun at udlede 95 g CO2 pr. kilometer - dermed er den en af de mest miljøvenlige biler på markedet. Den kan køre op til 24,4 km/l og har en totalvægt på blot 1350 kg. Picantoen er en lille, smart bybil, og på trods af sin lille størrelse er den en af klassens rummeligste biler. Den grønne ejerafgift (1/2 årligt) er på blot 260 kr. (760 kr. for modellen med aut. gear.) Du kan dermed også bruge Picantoen som bybil med god samvittighed.

Læs mere om den miljøvenlige Picanto her...