KIA provo

EN BIL DESIGNET TIL SJOV – RENDYRKET OG ENKEL

Hver eneste centimeter ligner en racerbil til gadebrug, og KIA provo kombinerer ultramoderne teknologi med et selvbevidst og adræt udseende, som giver entusiaster en spændende ny bil i B-segmentet. Bilen blev afsløret på biludstillingen i Geneve i 2013, og hver enkelt kurve, krumning og linje tjener samme formål – at glæde og fascinere sin ejer og give føreren smil på læben.

KIA provo

En urban attraktion

Hatchbacken med den slanke, lave coupéagtige form er designet som en nyfortolkning af DNA'en fra fortidens sportscoupéer med alle fordelene ved topmoderne teknologi og materialer. KIA provo kombinerer et rent, enkelt, og alligevel muskuløst eksteriør med en imponerende finish i kabinen med en blanding af hightech- og luksusmaterialer, der får pulsen i vejret, hvad enten det er på byens trafikerede veje eller på racerbanen.

En kraftfuld performance-bil

Fra den stejle front med en aerodynamisk spoiler, kulfiberpaneler og bittesmå LED-forlygter, over den lange motorhjelm, de skulpturelle sider og forruden i virsir-look til den skarpt udformede bagende – KIA provo er ikke blot et studie i styling. Den kombinerer en 1,6-liters GDI-motor med turbo og 204 hk med intelligent 4WD-hybridteknologi, som ved hjælp af en elmotor tilfører ekstra trækkraft til baghjulene, når det er nødvendigt, og desuden gør det muligt at køre rent elektrisk ved lave hastigheder. En 7-trins DCT-gearkasse – KIAs første – fuldender bilens imponerende teknik.

En fryd for føreren

Indvendigt kombinerer KIA provo markant funktionalitet med overdådig stil. Moderne materialer giver mulighed for en forsædekonstruktion bestående af et enkelt bølgelignende panel fra dør til dør – betrukket med quiltet læder. Det elegante interiør, som omfatter fodhvilere og pedaler i poleret aluminium, har fokus på køreoplevelsen uden at de funktionelle aspekter og krav, som nutidens bilister har, er blevet glemt. Det digitale display kan programmeres individuelt, så føreren kan vælge mellem en række forskellige skærmvisninger – og betjene infotainment-funktionerne. På midtertunnelen er der yderligere to betjeningselementer – start-stop-knappen til motoren og gearvælgeren til den 7-trins DCT-gearkasse samt en betjeningsdel til multimedieinterfacet.

 

Den nye kia provo